fredag, september 23, 2005

Alle kan skyde - der skal en jæger til at lade være!


Kajakken har den sidste tid måttet vige for løbesko og mountainbike - men idag var der lejlighed til at stresse af på vandet efter en lidt hektisk uge og formiddag.

Det var egentlig planen at jeg bare ville tage en god lang tur på nogle timer, men jeg fandt nu alligevel Sarasquetaen frem. Den har ikke været ude af skabet siden januar, så den trængte til at blive luftet.

Vejret var mildt og flot og jeg satte kursen mod Nivåbugten. Det var en stor fornøjelse igen at arbejde med kajakken, bølgerne, vinden og solen for at manøvrere sig bedst muligt ind på andefuglene. De var gode til at lægge sig med måger og svaner - og disse fugle er som regel langt mere årvågne end andefuglene. Så det var vanskeligt.

Men det lykkedes nu alligevel at komme på skudhold. Da jeg desværre ikke har været på lerduebanen i år, var jeg noget usikker på min træfning - og den første håndfuld gange jeg fik fugle på skudhold nøjedes jeg med at koncentrere mig om balancen, at indhente fuglen i sigtebilledet og fortsætte flugten med geværet. Det var selvfølgelig fristende at afgive skud - men anskydning er bare enormt usmart.

Om det var mesterøjet, tørtræningen eller bare jagtheld må stå enhver frit at bedømme - men jeg afgav undervejs 2 skud fra højre kammer - og kunne tage 2 ederfugle-hunner med hjem. Begge sideskud traf så vidt jeg kan vurdere i hoved og forreste del af kroppen, så de var forendt inden de ramte vandet! Det er en skudstatistik jeg er yderst tilfreds med - så fred være med de måske 5 andre jeg måske kunne have taget. At tage dem 1:1 er en enorm personlig tilfredsstillelse - kunne det bare være lige så godt hver gang!

FED tur!!

/Kasper

Ps. Jesper - du fik tilbuddet! :)

2 kommentarer:

Søren Friis Larsen sagde ...

Suveræn statistik! Blot ét spørgsmål: du skød to med højre kammer, hvor mange slog du ihjel med pagajen denne gang?

Kasper Carøe Olsen sagde ...

Jeg havde faktisk muligheden da en brunnakke dykkede ud lige ved siden af min kajak. Men ærlig talt, så tror jeg næsten jeg blev lige så overrasket som den - så den slap med skrækken og jeg med oplevelsen :)