søndag, juni 03, 2007

Ny hjelm ønskes


Dagens Dustcup-afdeling var en søndagsetape og sidste dust-afdeling inden sommerferien. Søndagsafdeling er lig med 2 timer + omgangen færdig, så der var lagt i kakkelovnen til en hård eftermiddag i skoven.

Sporet var ved Roskilde og det udmærkede sig ved at være rigtig, rigtig teknisk. Nok det mest tekniske jeg overhovedet har kørt i dust/slush/hot-cup-regi. Der var tilmed nok en 10/90 pct. fordeling mellem stier/singletrack, så det ville være synd at sige at ruten lå godt til mig.

Løbet gik ok den vanskelige rute taget i betragtning og uden problemer med udstyret - jeg var dog af cyklen utallige gange, enten for at løbe de vanskeligste stykker eller med småstyrt og klumren rundt i sporet. Især på sidste omgang hvor kræfterne og koncentrationen var tyndslidt kostede det nogle styrt - et af den helt ud over styret og med hovedet først i jorden hvilket flækkede hjelmen, der heldigvis tog langt det meste af slaget. Det blev kun til en masse mudder og et par enkelte afskrabninger i hovedet - men jeg var lynhurtigt oppe som en ninja og sled mig i mål, mest med tanken på den roulade og cacaomælk, der ventede. Nu mangler der blot én hotcup-afdeling på denne side af sommerferien - desværre også en to-timers sag, så det skal nok blive hårdt igen igen - inden da skal jeg imidlertid have skaffet en ny hjelm.

1 kommentar:

Søren Friis Larsen sagde ...

Har netop været til rutefremvisning på Geels-ruten til næste søndags to-timers Hotcup. Fantastisk god rute - afvekslende, kuperet, udfordrende, men langt fra så sindsygt teknisk som i Roskilde.

Det skal imidlertid nok blive hårdt på søndag alligevel...