onsdag, juni 13, 2007

Koldere vejr ønskes

Som før skrevet - en ulykke kommer sjældent alene. Om knap 20 dage skal der køres IM-Frankfurt - som nævnt uden tri-cykel.

Alt tyder imidlertid også på at det bliver uden våddragt, hvilket næsten er endnu værre. Grænsen for våddragt er 24 grader celcius og temperaturen forlyder nu at være på 24,5 grader. Det ville i øvrigt ikke være sensationelt idet våddrager også blev forbudt sidste år. Langt fra nogen god nyhed - det skaber et væsentligt uforudsigelighedsaspekt til svømningen, vil formodentlig forlænge svømmetiden betragteligt og alt andet lige vil jeg formodentlig komme pænt afkølt op af vandet samtidig med at jeg vil være tvunget til at bruge benene mere end ellers. Øv øv. Det bliver spændende at se om kombinationen af kold vand og benspark kan foretages uden at medføre kramper.

Det har i øvrigt pga. travlhed og manglende motivation været vanskeligt at opretholde den ønskede træningsvolume frem til Frankfurt, hvilket heller ikke lover godt. Selv den relativt begrænsede løbetur med tri4 i onsdags kunne mærkes betragteligt i benene i dagene efter og jeg kom først i løbeskoene igen lørdag morgen.

Men måske er en kold dukkert til at starte med præcis den opskrift der skal til for at slå den rigtige survival-mode an til et løb, hvor ambitionerne nu drejer sig om at gennemføre.

1 kommentar:

Kasper Carøe Olsen sagde ...

Jeg skal da ellers lige love for, at uheldene regner ned over dig :-( Den sidste måned har alt i alt ikke været sådan rigtig god i træningsmæssig forstand.

Men så kan det jo kun gå én vej :-)

Og jeg mener: Vi er jo alligevel enige om, at der ikke var gået lang tid før du alligevel ville smide et par måneders bruttoindtægter til en ny enkeltstarter :-)

Vi ser frem til, at billederne bliver postet her inden længe.

Op igen! :-)