fredag, juli 15, 2005

Olympisk tri

Så er der for Jesper og undertegnede et nyt mål i sigte: triathlon i Aabenraa den 14. august på en klassisk OL-distance (1,5 km svømning, 40 km cykling og 10 km løb - en sprintdistance med andre ord :-).

Forberedelserne har været igang siden beslutningen blev endeligt truffet den 20. juni og træningen har været lagt tilrette i et ambitiøst - måske også for ambitiøst - program, der sammenlangt frem til og med konkurrencen skal bringe os 1170 km fremad - 70 km gennem vand, 800 km på cykel og 300 km på løbeben.

Programmets første par uger var en blød opstart, ikke mindst præget af Jespers marathon-recovery, og nu trænes der lidt længere og lidt oftere inden vi når til to "intensiv-uger", hvor der virkelig skal lukkes op for sluserne inden der restitueres i den sidste uge op til konkurrencen.

Programmet indeholder en par enkelte træningssessioner hvor der trænes skift mellem disciplinerne og vi får også prøvet kræfter med havsvømningen.

Udstyret er på plads - racercyklen er prøvet af, tridragten er købt - og mon ikke også der når at blive investeret i en ordentlig våddragt.

Personlige mål for konkurrencen:
  1. Gennemførsel
  2. På under 3 timer
  3. Hurtigere end Jesper (prioriteret)

Svagheder:

  • Rytme, vejrtræning og orientering under havsvømningen
  • Træthed i lænden under cykling går ud over hastigheden

Styrker:

  • God på stigninger
  • Knæene er blevet stærkere
  • Viljen er af stål!

Link til stævnet: http://www.aaig.dk/ny/triinvitation.htm

1 kommentar:

Kasper Carøe Olsen sagde ...

Et ualmindeligt ambitiøst træningsforløb op til første forsøg mod disciplinen. Det er vist omtrent hvad man kan nå på 2 mdr. Eneste mulighed næste gang er vist at udvide træningsperioden....til hele året, selvfølgelig.

/Kasper